PWC har offentliggjort rapporten for Cybercrime survey fra 2021 om cybersikkerheden i danske organisationer og virksomheder. Rapporten er baseret på besvarelser fra 402 virksomhedsledere, it-chefer og specialister. Surveyen er blevet udsendt hvert år siden 2015 og giver et indblik i trusselsbillede for cyberkriminalitet, og hvordan der arbejdes med disse udfordringer i det danske erhvervsliv. Respondenterne i undersøgelsen er dette år fordelt på 68% fra den private, 19% fra den offentlige og 13% fra den finansielle sektor.
Uddrag fra rapporten
Går man ned i nogle af de enkelte tal for besvarelserne, viser den bl.a., at mere end hver anden virksomhed er mere bekymrede for cybertruslen i dag, end de var for 12 måneder siden, og den trussel virksomhederne anser for at være størst, er fra organiserede kriminelle. Det har 78% af de adspurgte svaret, hvilket sandsynligvis bunder i disse kriminelles evne til at omstille sig og udvikle deres metoder i samarbejde med hinanden. Bekymringen er ikke uden grund, og rapporten viser også, at mere end hver anden virksomhed (56%) har oplevet mindst én sikkerhedshændelse det seneste år, hvilket ligger på nogenlunde samme niveau som 2020, hvor tallet var 58%.
Flere virksomheder øger budgettet til cybersikkerhed
Bekymringen kommer også til udtryk i virksomheder og organisationers investeringer i forebyggelse af cyberangreb, hvor 2 ud af 3 af de adspurgte forventer en stigning i budgettet for cybersikkerhed de næste 12 måneder. Forebyggelsen af cyberkriminalitet bliver en større og større investering i virksomhederne, hvor den største post går til awareness-træning af medarbejderne. Det er også her mange virksomheder forventer at budgettet kommer til at stige mest, og med god grund, for phishing-angreb står for 78% af de sikkerhedshændelser, respondenterne har berettet om det seneste år.
Truslen er reel
En af de overordnede overskrifter, der kan drages ud fra årets rapport er en stor opmærksomhed og bekymring for cyberkriminalitet og konsekvenserne heraf. Denne bekymring er helt reel, hvis man ser på vurderingen fra Center for Cybersikkerhed (CFCS), hvor truslen for cyberkriminalitet er sat til det højeste niveau (”meget høj”). CFCS er Danmarks nationale it-sikkerhedsmyndighed, der blev oprettet i 2012, og er en del af forsvarets efterretningstjeneste.
Vil du se nærmere på Cybercrime survey 2021 fra PWC kan du finde den her.
I-Trusts cybersikkerhedsløsninger tager udgangspunkt i CIS 18 kontrollerne, der er den seneste udgave af Institute for Cybersecurity’s best pratice anbefalinger. Kontrollerne gennemføres via platformen enablor, der sikrer organisationen et centralt samlingspunkt for cybersikkerhed. Læs mere her.